Mail sendt til alle tilmeldte d. 7. oktober 2009
Hejdavs allesammen!
Om mindre end 41 timer (fredag kl 16:00) åbner vi dørene til Netbyte 2009!
I den forbindelse har vi nogle praktiske råd og informationer:
Ankomst:
Som det kan ses på netbyte.dk har vi ikke fyldt 100% op i år. Da der ikke er fyldt op, tillader vi også billetsalg i døren.
Salget foregår efter først til mølle princippet, indtil der er 130 mennesker. Bemærk at prisen i døren er 250,- (ja det er korrekt. pga tilmeldings antal, har vi kun bestilt borde til de første 130). Der kan kun betales med kontanter.
Til jer der ikke har været med til Netbyte før, kan vi lige fortælle om Ankomsten: Ved ankomsten starter du med at registrere dig, så vi kan se du er kommet. Dette er foregår ved de 2 bærbare der er opstillet til formålet.
Derefter går du videre til indskrivningsbordet. Her får du en folder med infos, samt at adgangskort. Efterfølgende vil infos kunne læses på Intranettet (adresse vil stå i folderen), samt på opsatte projektorer. Når du har fået adgangskortet, kan du begynde at slæbe dit udstyr ind i hallen. Der er kun én ind/udgang under hele party'et - dette er af sikkerhedsmæssige årsager.
(Naturligvis er masser nødudgange, men disse må kun benyttes i nødstilfælde)
Venligst respekter eventuelle afspærringer.
Jer der er i bil, venligst undlad at parkere på brandvejene omkring hallen :)
Strøm:
Der er strøm nok til alle! Du skal dog huske fordelerstik/forlænger ledninger, så du kun optaget ét stik af vores udstyr. Du må gerne tage kaffemaskiner, elkedler, mikroovne, køleskabe, elektriske tandbørster osv - men du må IKKE tilslutte det ved din plads! Denne slags udstyr må kun tilsluttes i fællesområdet ved køkkenet. I tvivl - så spør' en fra Crew :)
Konkurrencer:
Under tilmeldingen kunne man vælge om man ønskede CS Survival koonkurrencen på v 1.6 eller på CS Source. Resultatet blev: CS source.
I øvrigt kan de siges at præmier, og regler vil være at finde på Intranettet efter dørene er åbnet.
Netværk:
Ligesom de sidste år, ligger det et netstik ved hver plads, der er koblet direkte på vores motherfuckerswitche. Stikket konfigureret til autosence, og understøtter 10/100mbit. Hvis du ved at du kører en DHCP server (somregel sammen med noget Internetsharing), skal denne slåes fra, inden du kobler dig på netværket.
Ligeledes skal du slå dine settings over til tildelte IP adresser, hvis du normalt kører med faste IP adresser.
Hvis du har spørsmål vedr. 1Gbps LAN, så tjek FAQ på siden.
Personligt:
Vi anbefaler du medbringer en form for indesko. Dels er det mindre skadelig mod gulvet, og dels er det mere behageligt for dig selv, når du skal sidde indenfor i så lang tid. En pude til stolen kan også anbefales.
For vores og jeres skyld: Husk badegrej og badeand :) Der er igen i år mulighed for at tage et brusebad.
Affald:
Vi vil på forhånd gerne henstille til at du benytter affaldsposerne under party'et. Vi i Crew vil helst slippe for at skulle hive fat i alt jeres affald når vi skal rydde op efter party'et.
Kantine:
Er blevet opgraderet. Vi burde have kølige drikkevarer i år :)
Andet:
Rygning er forbudt i hallen. Der er askebægre udenfor hallen.
Vi vil ikke påbyde høretelefoner... men kraftigt anbefale dem :)
Well.. det var det! Vi ses i fredag, til endnu et superfedt Netbyte.
Mvh. Netbyte 2009 Crew.
PS Det er ikke sikkert at vi fra Crew kan besvare e-mails op til party'et. Hvis det er meget vigtige spørgsmål, kan I ringe på 2167 3195. Husk at Crew består af frivillig ulønnet arbejdskraf, der ligesom jer bare vil have en sjov weekend :)